tirsdag den 8. juli 2008

8. juli - det er ikke lykkedes mig at finde det billed, jeg sendte til min blog - Ak og ve

fredag den 1. februar 2008

få styr på rodet - tja - jeg ved ikke

Ja- det må være titlen på min 9.ting - Få styr på dine online bogmærker på del.icio.us. Jeg fik lagt nogle af mine foretrukne hjemmesider ind - men om jeg fik styr på rodet, er jeg lidt i tvivl om. Jeg synes det ser lidt mere rodet ud, da jeg skulle samle dem i bundles og give dem tags. Men jeg har da prøvet, og jeg kan da godt se at hvis man har mange og man sidder ude i verden på en fremmed pc'er, kan det være rart at rart at have styr på rodet. Jeg skal snart igang med min 10. ting . Social bookmarking - hvad mon det er - skal jeg nu dele nogle af mine mærkværdige bookmarks med andre ?? - jeg får se.

torsdag den 24. januar 2008

googletalk

jeg har googletalket idag med en Mette fra Esbjerg Bibliotekerne, Bente fra Egedal, Birgit fra Gladsaxe og Jens fra Tårnby. Det er godt nok morsomt - men stressende. Men det lykkedes, teknikken virkede og det gav en følelse af YES-

mandag den 21. januar 2008

endnu en ny ting

Så fik jeg lavet ting nr.5 - messenger - jeg måtte have lidt hjælp af Betina - men det lykkedes. Det er en fancy verden - jeg er kommet ind i. Via min profil, som jeg pænt har lagt på min blog, har jeg nu fået kontakt til en fyr i Sydafrika, som påstår han dyrker triathlon, og som vil hjælpe mig til at " achieve my goals" Han har en en emailadresse med ordet pharma i, så mon ikke jeg skal lade være med at svare. I øvrigt har jeg fået en mail fra i dag om det at svømme i åbent vand - jeg tror jeg dropper den kontakt - men det er da en lidt morsom verden.

tirsdag den 15. januar 2008

Library Things

Jeg er nu kommet til den opgave med at oprette " Library Thing" . Umiddelbart ser det ikke så svært ud, men det der mit store problem, det er, at når jeg skal til at anbefale, anmelde 5 goder bøger, så kan jeg ikke helt huske forfatteren , ikke helt huske titlen, og så må jeg over i bibliotekets søgesystem for at finde dem frem. HJÆLP. Jeg har lige læst "Jenle" en ny dansk roman af en meget ung kvinde. Hvad var det nu hun hed ? Og jeg i gang med " Den amerikanske sømand" af en eller anden Lund. Den handler om fiskerlivet på Skagen på Krøyer og Drachmanns tid. Den er meget spændende at læse og er sjov at læse i sammenhæng med Bent Hallers bog " Skagensbillede" Jeg er iøvrigt begyndt at kalde "23 ting" for 24-25-26 ting, for det fører så meget med sig. Jeg er i også blever tilmeldt Googletalk, fordi jeg skal talke med en Udviklingschef i Esbjerg om bibliotekets hjememside. Det have jeg ikke troet at jeg nogensinde ville få brug for. Det er godt nok sjovt. P.S. den 27 ting jeg skal have lært det er at SMS'e

torsdag den 13. december 2007

RSS - Google Reader

Det var så 3 ting - introduktion til RSS og Google Reader. Jeg fik lavet opgaven , men nu kan jeg ikke finde det- oh ak og ve. Men det må da være derude et eller sted i cyberspace. ?Jeg må have lidt hjælp til at finde det igen. Jeg har fået rettet en skrivefejl i min blog, så langt så godt

onsdag den 5. december 2007

fantastisk øjenåbner

utroligt - jeg har nu lagt min profil ind og under interesser har jeg skrevet triathlon - og nu kan jeg åbenbart via denne blog komme i kontakt med en masse mennesker i hele verden, som også dyrker triathlon - det er godt nok utroligt